Jeg kan blive helt overvældet ved tanken om...
... at min kollega allerede har mistet håret, som følge af den kemo hun begyndte på for en måned siden, pludselig blev sygdommen mere håndgribelig... og farlig. Hvis ikke det var for hendes sygdom, var jeg nok ikke blevet forlænget, så fordi min kollega er syg, så er jeg stadig på arbejdsmarkedet i januar måned. Det er en mærkelig ambivalent følelse, for gu er jeg da glad for at være i arbejde, jeg ville bare ønske, det var af en anden grund, at jeg stadig var her.
... at min lillebror tager til Afghanistan til sommer. Jeg ved ikke hvad han går ind til eller hvorfor... Altså, jeg forstår ikke at han har lyst, men det har han og nu efter lidt mere end et års ventetid, så har han endelig fået besked om at han skal udsendes. Det er jo dejligt for ham, i og med at han gerne vil afsted, men alt det der kan ske med ham, mens han er der, både psykisk og fysisk, det giver mig lyst til at finde en robust betonpæl jeg kan tøjre ham til indtil ham kommer på bedre tanker. Udadtil støtter jeg ham selvfølgelig og om ikke så længe, så ser man mig vel have gule sløjfer på mit facebookbillede, for selv om jeg ikke støtter krigen kan jeg vel godt støtte soldaterne.
1 har kommenteret:
Sådan er det i højere eller mindre grad med alting i livet, og det er også et af de fænomener, jeg kan blive rundtosset af at forsøge at forholde mig til. Du blev til, fordi "din" sædcelle vandt over alle de andre. Når du får nyt job, er der en masse andre, som får afslag. Er du heldig at få fingrene i sidste eksemplar af et godt tilbud eller f.eks. en eftertragtet koncertbillet, går alle de andre efter dig forgæves.
Selvfølgelig bliver det følelsesmæssige dilemma virkelig sat på spidsen, når det handler om, at man personligt får noget, man ikke ville have fået, hvis ikke det var fordi, en person, man godt kan lide, er blevet ramt af en frygtelig sygdom. Men du kan sagtens være glad for at have et job lidt endnu, uden det betyder, du er glad for, hvad der har ramt hende..:)
Mht. din bror så tror jeg, det er helt rigtigt at støtte ham i hans beslutning, selvom du ikke forstår den. Det er en virkelig stor ting han kaster sig ud i, og jeg forstår udmærket dine bekymringer.
Send en kommentar