Godt nytår sgu!

Så gik det år... hurtigt endda.

Nytårsforsætter har jeg ingen af, når jeg i morgen finder en stol at hoppe ind i det nye år fra... for hoppe/springe skal jeg altså.  Måske danse - eller snuble (det kan sagtens ske i en og samme bevægelse).

Nytårsfest på Amager, ingen konfetti, men masser af rødvin og mad. Jeg tænker at det bliver en fest ligesom de fleste andre, det er oven i købet på en lørdag, så udover at det foregår i mit stiveste puds, så kunne det faktisk have været en hvilken som helst fest. Hvad sker der også for det? Altså at hele lortet ligger helt åndssvagt i år, ikke en eneste ordentlig helligdag - og næste december hvor jeg måske er arbejdsløs, så er der fridage ud over det hele, det er da typisk... Jeg har lige en anfald af storhedsvanvid, for det er jo helt sikker på grund af min tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, at vi ikke kan drikke os nytårsstive på en onsdag. Jeg er sikker - det er Murphy der er på spil.

Jeg ved ikke om jeg skal sige pænt farvel til 2011, jeg har det som om vi slet ikke nåede at få et forhold til hinanden, men på den anden side, så har jeg i hvert fald ikke grædt lige så meget, som jeg gjorde i 2010. Jeg færdiggjorde også Den Forbaskede opgave, gjorde jeg og jeg passede på mig selv i stedet for ham, da Trussetyven vendte tilbage i mit liv. Der var masser af gode musikoplevelser, flere end i 2010 (i hvert fald samme antal - en gang Hanson 5 of 5 om året kunne jeg godt blive forvænt med). Det har da været et ok år - tror jeg, uden at sige at jeg vil være tilfreds, hvis næste år glider forbi på de samme præmisser. To ture til Tyskland har også været med til at løfte året, jeg er i øvrigt stenfri som en grøn drue fra Netto og så har jeg lært at brokke mig, selv i uklædelige mængder og jeg har lært at blive vred - og sige nej. Ikke ofte nok, men oftere end før.

Jo sgu! 2011 må være et godt udgangspunkt for 2012 - ikke toppen af poppen men vejen derop, så pænt farvel. Lad os skåle på det, mens jeg springer dansende og snublende ind i et nyt år. Det har bare at blive godt!

Godt nytår!

Efterjulesul og fremtidsdrømme der langsomt får vinger

Er irriterende sikker på, at jeg ikke længere er 4,2 kg lettere, end jeg var i starten af november... måske er jeg endda tungere...

Den står på motionscenter hver dag indtil den 1. januar, hvor jeg gerne må holde tømmermænd i stedet. Den 6. januar vejer jeg mig i håb om, at jeg til den tid ikke får en nedtursoplevelse. Amfercon skal genoplives, for i midten af maj, der vejer jeg altså 10 kg mindre, når jeg sætter mig ind i det fly, der skal fragte mig til Mexico.

Der er en dato og der er et mål - er det ikke sådan, det skal være?

For i Mexico har de en mand, der enten skal synes, at jeg er "all that" og ærgre sig over at den tid, hvor han havde mig i sin hule hånd, er forbi eller også skal han synes jeg er "all that" og glæde sig over at han fik en chance til. Vi finder ud af hvilken en af valgmulighederne, der er tale om, når jeg lander om 4 ½ måned.

De har så også strande og vejrforhold, der indbyder til at man viser sig i bikini, så det er endnu en ting at lægge på vægtskålen (pun fuldt ud intended).

Jeg er så spændt, jeg prøver på at holde mig selv nede på jorden, men det er svært. Jeg har drømt om Mexico, siden jeg var barn og hørte at de lavede kranier af sukker på De Dødes dag (ja, jeg var et barn med en anelse morbide interesser). Nu skal jeg opleve landet selv, jeg skal tale spansk og jeg skal finde ud af, hvad jeg gør ved alle tankerne om Udvekslingsstudenten. Der er gået 3½ år siden jeg rørte ham sidst, tanken om at se ham igen giver mig blanke øjne. Faren for at miste jordforbindelsen og blive frygtelig skuffet, når jeg når frem, er koloenorm. Jeg svæver allerede lidt og bekymrer mig om, hvor jeg får de 100.000 fra og hvordan jeg nemmest lærer ham om dansk kultur, så han kan bestå prøven, når jeg forsøger at importere ham om et par år.

Jeg må finde et sted at tøjre mig!

Julen lugter lidt af Gammel Dansk

Det der december ik, med jul og englelyd, det er bare så meget en skrøne. Indtil nu har december budt mig:

• en ørepine af dimensioner, som nu heldigvis er reduceret til en smule døvhed på højre øre - forhåbentlig er det en midlertidigt tilstand, men den gør det ikke nemmere at nyde eventuel englelyd.
• Virkelig mærkelige beslutningsprocesser som indtil videre har resulteret i at jeg faldt i armene først på en Trussetyv, derefter på en Pæn Mand som jeg af rent moralske årsager burde have ladet være og til sidst så fandt jeg en dato i min kalender og sagde dér skal jeg besøge Udvekslingsstudenten (så mangler jeg bare en billet).
• Regulært brud på cølibat .... wtf!?
• Et frakkebælte der kravlede bort i mørket efter en våd julefrokost - hvem har et ekstra?
• en regning fra SKAT på 2800,- ....
• En masse stress og et uønsket drama - jeg er SÅ meget antidrama, jeg siger det bare, det kan godt være jeg kan lide at skrive historier og finde på masser af adjektiver og lave malende beskrivelser, men hver gang jeg beskriver et drama, så skal I altså bare vide at jeg har siddet flere dage og bearbejdet det med bankende hjerte, mavepine, mundtørhed og klamme håndflader før jeg har så meget som pippet om det. Altså de ubehagelige dramaer (er i tvivl om der findes andre).
• En krop der laver forandringer, som jeg ikke er herre over.
• minus energi til at træne og holde Amfercon i live.
• Juleslik, som kombineret med ovenstående, har været i stand til at kvæle alle ambitioner om vægttab (det skal bare komme igen - jeg vil jo gerne.)

Jamen er det hele så noget skidt?

Nej, for jeg har også sunget på Strøget med dejlige mennesker, jeg har være julefuld på den fede måde, jeg har fået nus, kys og knus, jeg har set en ny side af mig selv, jeg har betalt SKAT (så kan de lære det) og i går der var jeg sur, men endte med at være rigtig glad fordi Trussetyven inviterede på tre-retters menu, uden jul og med godt selskab, rødvin og kortspil. Alligevel kom jeg hjem i seng i ordentlig tid, så jeg kunne sidde her på arbejdet i dag og være anti-julet mens jeg spiser juleslik... Jeg glæder mig til det er overstået.

Sådan har det aldrig været før...