Sådan som jeg har det lige nu, så kan jeg nå at skifte mening om Mexico rigtig mange gange inden jeg lander. Det må være forbandelsen ved at være tidligt ude med billetkøb, jeg har nu alt for meget tid til at tænke mig om og mærke efter.
Fuck hvor er det nervepirrende. Jeg ved ikke hvad der er værst, om det er det faktum, at jeg hver dag har lidt dårlig samvittighed over ikke at have lyst til at skrive til Udvekslingsstudenten HELE tiden, om det er angsten for ikke at slå til, fordi han tydeligvis forventer sig overjordiske oplevelser med mig, tvivlen på, om han har forstået, at han ikke bare kan flyve mig om halsen og kysse mig i det samme jeg lander eller om det bare er fordi, jeg er bange for ikke at føle noget, når alt kommer til alt.
For han skriver tit og ordene har fået lyd af, at han tror jeg allerede er i nettet... Det er jeg jo også med jævne mellemrum, men den anden dag skrev han, at han ville kysse og kramme mig, når jeg kom ud i lufthavnen og så blev jeg helt nervøs. Han må selvfølgelig gerne kramme mig, jeg glæder mig til at se ham, men jeg har brug for at se ham an og tale om livet før han må komme tættere på end det. Jeg vil helst ikke skuffe ham og jeg vil også helst selv undgå at blive alt for skuffet, så kan vi ikke bare skrue helt ned for forventningerne?
Så i mit hoved er han lige nu en lettere utiltrækkende lille mexicaner.... altså så kan det være, at jeg bliver glædeligt overrasket, når jeg ser ham. Og lige nu har vi ingenting til fælles, for så kan det være jeg bliver glædeligt overrasket, når jeg taler med ham...
You get the picture?
Shit....
3 har kommenteret:
Hmmmm, jeg synes det er så vildt du har kastet dig ud i det, og uanset udfaldet er jeg sikker på du ikke kommer til at fortryde det. Men måske noget forventningsafstemning med Udvekslingsstudenten kunne være en idé? Altså hvis du går og tænker at I er venner og han går og tænker at I er et par så er der måske lagt op til et misforhold fra starten... tænker bare højt :)
Jeg er enig med Manja. Men uanset hans forventninger og hans opførsel, så har du altså bare at glæde dig til den tur;) Du har drømt om Mexico så længe, så selvfølgelig skal du af sted! Jeg synes, du gør det helt rigtige ved at skrue forventningerne ned ift. Jeres genforening, men det behøver ikke betyde, du skal skrue forventningerne til selve turen ned også. Det har potentiale til at blive et eventyr uanset, hvad der sker eller ikke sker mellem Jer.
Jeg glæder mig altså også!
Men I har begge ret, jeg skal nok lige have spurgt ham om vi ikke godt kan blive enige om, at vi er venner først og fremmest, dernæst ekskærester og først derefter måske mere...
Jeg mener, der er ligesom nogen ting fra dengang som ikke bare går væk fordi vi starter forfra - f.eks. den der vilde følelse af at blive svigtet.
Send en kommentar