Så væltede jeg ind i et nyt år

Årets første blogindlæg kommer en anelse sent - vi skriver allerede den 4. januar, men med det tempo jeg har haft på, så er jeg nok i virkeligheden ikke nået længere end til den 2. januar - kunne egentlig være fedt, hvis tiden gik i stå når alt andet gjorde.

Jeg har lært noget nyt:

• Du kan ikke straffe Cava'en, den vinder altid og straffer dig dobbelt så hårdt.
• Jeg får mærkelige tvangstanker når jeg begynder at blive fuld som f.eks. "Det går da ikke, at der ikke er nogen, der drikker den flaske Cava"
• Jeg mister rygraden og skifter "Nej, jeg kan ikke tåle shots" ud med "Jaaa, vi skal ha' Schjåts"
• Jeg er ikke bleg for at blive lagt i seng af verdens bedste veninder og blive der, så værtsparret kan sove på den sofa, der var beregnet for mig.

Enhver oplevelse er ny lærdom, ikke sandt?
Jeg er ikke specielt stolt, men på den anden side, så var det en virkelig god aften, lige indtil jeg besluttede mig for at straffe Cava'en og aftenen løber ud i forglemmelsens tåger. Jeg vågnede klokken 8 nytårsmorgen i en fremmed seng med en strategisk placeret spand ved min side, gik i stuen og vækkede værtsparret så vi ku bytte plads. Blev så dårlig helt forfra, da jeg uden at tænke mig om og i god mening begyndte at tømme slatter fra festen (ja, ud i en spand ikk') - deriblandt en halvtom flaske bobler, som åbenbart mente, at jeg ikke var blevet straffet nok.

Klokken blev 18, før jeg kunne betegnes som ved bevidsthed igen og klokken blev 1.00, før jeg var hjemme hos mig selv, til gengæld så var det den hyggeligste 1. januar jeg har haft siden jeg boede i Spanien. Vi snakker masser af kærlighed, McDonaldsmad, grin, xFactor, Voice, The Dark Knight og Politikens søndagskryds. Alt i alt en fantastisk start på 2012 - at jeg så først er blevet RIGTIG levende i dag, det er bare en kedelig bivirkning.

Men jeg tror, at jeg dropper Cava'en næste år....